Dyrknings- og pasningsvejledning
Beata Jordbærtomat

BEATA JORDBÆRTOMAT
Når du køber Beata Jordbærtomat, får du en plante som giver dig tomater formet som et jordbær og på størrelse med en cherrytomat. Smagen er sød. God tolerance overfor revnede sorter.
Vægt: 13-17g
Dyrkes i drivhus.
Du kan plante den i kapillærkasse eller du kan plante direkte i jorden. Husk dine planter ikke må tørre ud, og når du vander er det vigtigt, det er med gødning hver gang. Gødningen kan du købe i dit havecenter.
Hvis du ryster planten jævnligt, når den blomstrer (den er nemlig selvbestøvende), og kniber de små sideskud af, får du flotte røde jordbærtomater hele sommeren.
God fornøjelse.
Søren
Gartner hos Naturligvis